Hej. Det er mig. Jeg tænkte at jeg lige ville give et pip fra mig efter 3 års stilhed. Meget er sket siden sidst. Min lille familie og jeg er flyttet fra den ene ende af Spanien til den anden – og tilbage igen (vi forsøgte med en “life-change”. Det var ikke nogen success).
Jeg har skiftet job. Det er ok. Men ikke fantastisk. Jeg har set ALT for lidt til min familie i Danmark. Blame Covid. Jeg har studeret en del hjemmefra. Taget en såkaldt master. Er begyndt at tatovere. På mennesker. Det kommer der et indlæg om på et tidspunkt, for det er ret spændende. Hvis du spørger mig.
I januar 2017 skrev jeg et indlæg, hvor jeg skrev noget a’ la “nu skal jeg i gang med at skrive lidt mere”. Herefter kom der 1 sponsoreret indlæg med et fotoalbum og i 2019 endnu et indlæg, hvor jeg filosoferede lidt over det at blogge. Og det var det! Det giver at snit på 0,6 blogindlæg om året, hvis vi ser på et snit over de sidste 5 år. Det er, hvis jeg selv skal sige det, ret imponerende! Desværre er det imponerende i kategorien “Passiv Blogging”…. Men man er jo herre over sine egne handlinger, og al den inaktivitet er nok mere sigende for, at der har været andre ting, der har krævet tid og energi i hverdagen.
Bolle opskriften sørger dog for, at der stadig kommer en lind strøm af besøgende på bloggen 😉
Men nu tog jeg lige en tur ned ad Memory Lane her på WordPress, og det er altså sjovt at læse gamle blogindlæg. “Sagde jeg virkelig det?”, Har JEG skrevet det?”, “Ej, brugte jeg virkelig penge på det?”, “Seriøst???” er tanker, der popper op, mens jeg ser tilbage. Og det føles lidt som at læse i en dagbog, man har fundet i en gammel kommode.
Der lå også nogle kommentar på forskellige indlæg, som jeg ikke har svaret på. Undskyld for det. En enkelt mand var vred over, at jeg havde brugt et af hans billeder på et indlæg om Stegt Flæsk med Persillesovs i 2011. Det blev fjernet. Også undskyld for det. Og sådan, lige pludseligt, springer man 3 år frem i tiden, som om intet var sket, og så fortsætter livet. Og nu ses vi igen. Dejligt!
This was interesting…. I took a “walk” on WordPress and saw some truths and realities: I haven´t posted anything in 2 years. That´s pretty crap. But on the other hand: if you blog just for the sake of blogging, the blog posts can easily become “empty” and uninteresting. And I´m excused, I´ve been busy.
Also: I´m following 23 blogs. Blogs I have been following since Obama was president. Of those only 4 are still active. So life is what happens while you are busy blogging. Maybe the authors have moved on to new domains? Lost interest? Didn´t have time? Are not around anymore?
A decade ago it was cool to be a blogger. Then it dawned on us that anyone can be a blogger. And it wasn´t that cool anymore. Now you have to be an “influencer” to be interesting (or are we also past that? At my age it´s hard to keep track 😉 ). The only time I liked the word “influencer” in use, was when all the “influencers” got stuck at the FYRE Festival (and hurray hurray to innocence and ignorance – and sorry to those who actually had a seriously bad time there. You live, you learn).
The nice thing about blogs and bloggers is… wait, let´s rewrite that: The nice thing about people sharing real life experiences on the web, is that there is actually a lot of information out there. The web is so loaded with stories, that you can literally find the answer to any question. And that´s great. And I want to be a part of that. So, I´ll see you later alligator 😉
Der var engang, hvor jeg var virkelig god til at lave fotoalbums. Satte billederne pænt i orden og skrev dato og sted og ind imellem en lille historie eller navnene på dem, der var på billederne.
Det var dengang man indleverede en rulle film, ventede en uge og hentede sine 24/27/36 billeder for 50 kroner (hvis du nu siger, at det ”var før din tid”, føler jeg mig gammel!!!).
Siden fik vi digitale kameraer og – off course – smartphones. For 4-5 år siden fik jeg fremkaldt en 300-400 billeder på en gang (jeg syntes det var unfair, at vi havde 1000 billeder på papir af storebror (der er født i 2013), men ingen af lillesøster (fra 2010)); men siden da ligger alle fotos i ti-tusinde-vis bare lagret på computeren. Jeg tager naturligvis back-up indimellem; tænkt hvis……!
Anyway, en dag kom vi (herhjemme) til at tale om, at det da var ærgerligt, at man ikke længere kunne kigge billeder ”the old school” way (altså i albums/mapper/på papir) – så da chancen bød sig, lød et printet fotoalbum som en genial idé.
Hos http://www.saal-digital.es/ fik jeg downloadet et redigerings-program til at lave et fotoalbum med vores billeder på computeren – and the fun began! Jeg brugte en 20 minutters tid på at lære programmet at kende, en god times tid på at lave en mappe på min computers desktop med de billeder, der skulle i bogen (udvalgte omkring 250 billeder fra vores sommerferie – helt originalt hedder fotoalbummet ”Vacaciones Verano 2016”, der betyder ”Sommerferie 2016”) – jeg kunne hurtigt se, at jeg kunne spare meget tid ved allerede at have udvalgt billederne i en særskilt mappe.
Jeg lagde ud med at vælge en kvadratisk fotobog med 40 sider (i mit hoved skulle det blive til en super-cool coffee-table book); men det var faktisk så hyggeligt (og nemt!) at sidde og redigere og designe, at jeg endte med en bog på 65 sider. Og selv om den ikke blev helt så cool, som jeg havde tænkt mig (i stedet blev den ret hyggelig og personlig), så blev resultatet super godt.
Efter endt design og betaling sendes hele designet af bogen af sted til Saal (online natürlichweis), og 10 dage efter kom bogen med posten (til stor begejstring for hele familien).
Kvaliteten kan man ikke kimse af – den er i top. Det, der overraskede mig mest, var kvaliteten af papiret. Jeg havde forestillet mig ”almindeligt” papir, men siderne er trykt på dejligt tykt fotopapir. Printet er smukt og farverne godt gengivet i bogen. Så alt i alt: thumbs up til saal-digitals fotobøger.
Hjemme hos os blev vi ret hurtige enige om, at det skal være tradition at lave et par fotobøger hvert år. Det er en super måde at gemme minderne på, og mest af alt dejligt, at man ikke skal hive computeren frem, hver gang der skal kigges billeder (eller mormor og morfar skal se ferie-minderne).
Tak til Saal-digital, der inviterede os til at prøve deres foto-album. Vurderingen af produktet i indlægget her er udelukkende min egen og afspejler ærligt min mening om produktet uden at tage hensyn til sponsorat eller gave.
Selv om jeg aldrig rigtigt har lavet nytårs-forsætter, var jeg alligevel ret opsat på, at 2016 skulle være året, hvor jeg for alvor skulle få blogget. Med computeren fuld af kladder til blog-indlæg og lange lister over idéer til interessante indlæg, var der i hvert fald ikke grund til IKKE at være prime-time super-star blogger!
Men så kom der lige det der arbejde, familie og hverdags-logistik imellem (kender du det?). Og hele 4 indlæg blev det til. På et år. Not very impressive. Så i år skal være året, hvor jeg IKKE skal være super blogger (måske omvendt psykologi virker på mig selv…?).
Men bloggen er her, og der er faktisk nogen der læser med. Lidt over 100.000 besøgende blev det til i 2016, og det er jo et kæmpehøjt tal – hvis det ikke lige var fordi, at det skal deles op i 365 for at få de daglige læsere i snit, og at laaangt de fleste besøger bloggen pga. bolle-opskriften. Men what a bolle-opskrift! Hvis du ikke har prøvet at bage bollerne endnu, så kan det kun gå for langsomt. Især hvis du skal holde fødselsdag.
Men i en verden hvor de fleste konstant er online og alle kan kalde sig ”blogger”, vil jeg også være med. Mest fordi jeg er håbløs til at skrive dagbog, og det er rart at dele oplevelser og komme af med tankerne ind imellem, og hey! man kan jo faktisk lære en del af at læse “de andre blogs“.
Og helt mærkeligt, har jeg fået tilbudt flere samarbejds-aftaler i det år, hvor jeg har været mindst aktiv – det må være det flotte tal med de 5 nuller, der tæller….
Det bliver helt på dansk på bloggen fra nu af (minus overskriften – let it be). Den engelske version lever et sted derude i cyberspace, men er ikke helt så personlig som den danske….
Lad os se om jeg kan nå op på lidt flere indlæg i år. Som nogen gider læse og måske endda kan bruge til noget. Tak til dig, for at læse med her. Vi ses snart igen.
Well, I wouldn’t really know. I’ve never done any modelling (except for being a hair model with a super cool afro mohawk). I blame my short legs (let’s not get into that young-skinny-beautiful talk…). But my daughter had a great time being a mini-model – as some of you might remember from this post. And as promised: the outcome!
She was called in as a “reserve-model” (in case the real model couldn’t deliver) – but they liked her so much that they decided to use all the kids. And they had a blast!
Unfortunately models don’t get to keep the clothes. And they were nice clothes. I’m tempted to shop some S.Oliver stuff for the summer (pssst! right now there´s Mid Season Sale. Just saying….).
Have a good day!
XX – Line Karen
AT VÆRE MODEL ER SJOVT!
Rent faktisk ved jeg ikke meget om at være model. Jeg har aldrig forsøgt (ud over en gang, hvor jeg var hår-model med en super cool afro-mohawk). Jeg giver mine korte ben skylden (lad os ikke tale om ung-tynd-smuk-kriterierne). Men min datter havde en fantastik dag som mini-model – som nogen af jer måske husker fra dette indlæg). Og som lovet: resultatet!
Hun var blevet kaldt ind som “reserve-model” (hvis nu den rigtige model ikke kunne levere). Men de kunne så godt lide hende, at de besluttede sig for at bruge alle ungerne. Og de havde en fantastisk dag!
Desværre for modeller sjældent lov til at beholde tøjet. Og det var lækkert tøj. Jeg er fristet til at shoppe noget S.Oliver til sommer-garderoben (pssst! Der er lige nu Mid Season Sale. Siger det bare….).
I must strongly admit that I would totally love to blog more. Every day I come up with ideas for 2-3 blog posts, but as they mainly show up either when I’m in the shower or driving to/from work I can’t really just stop everything around me and start writing.
I spend most of my time out of the house (working to save up for that Kick-Ass Trip!) – leaving at 8.30 am and getting back at 7.00 pm most days. If you are a parent you’ll know that when you have spend some much needed quality time with your family, made dinner, bathed the kids and tucked them to bed – well, then you’re most likely to hit the sofa and stay there (with a good chance of sleeping 10 minutes later). So that brings me down to my one day off a week to hit the MacBook and get started on those zillion blogpost bulding up in my head.
Since I put “The “Kick-Ass” Trip (2018) “on the menu on the left on the blog, many have asked what it is. Good question! Why would I even put an empty category in the menu in the first place??? (Because I`m really excited about it!!!).
The “Kick-Ass” Trip is a journey I really really want to take with my family. An american road trip in California. Quite mainstream and normal some would say, but for me it is a huge thing! My kids are right now 5 and 12 years old. And we have never (as in NEVER) been on a proper holiday together. We have been travelling to see our families in Denmark and mainland Spain, but an actual holiday with hotels, sightseeing and all that stuff is really a new thing to us (before I had kids I worked as a professional rep on a huge holiday destination, so I guess I had my share of all that smelled of holidays).
Point Dume State Beach in Malibu, California. Pic from Josh at californiathroughmylens.com
Since I got to convince my better half to do the trip (I only had to assure him that there would be plenty of time to surf), I’ve carried a California guide book with me at all times, for those tiny moments of nothing to do (like waiting at the doctor’s, lunch break or a quick look while the dinner’s cooking). “Planning” is my middle name and there is so much to see and do – so I’m all in! My notebook is already full of doodles and pics of that beautiful mythical place called California.
Pic from Josh at californiathroughmylens.com
Josh, a really nice blogger in California blogging at California Through My Lens, has kindly given me permission to use some of his pics. Fabulous natural parks, hundreds of beaches and the real american spirit! How can you not love that???
Yosemite! For a dane like me from pancake-flat Denmark, this is just breathtaking! Pic from Josh at californiathroughmylens.com
Dansk:
Jeg må stærkt indrømme, at jeg virkelig gerne ville blogge noget mere. Hver dag har jeg 2-3 nye blog-indlæg i tankerne, men de dukker enten op mens jeg er i badet eller på vej i bilen til eller fra arbejde. Og så er det svært lige at stoppe alt omkring mig og sætte mig til at skrive.
Jeg tilbringer det meste af min tid uden for husets fire vægge (jeg arbejder jo for at spare op til ”The Kick-Ass Trip”!). Jeg kører hjemmefra kl. 8.30 og er hjemme igen omkring kl. 19 de fleste dage. Hvis du er forælder, så ved du ligesom jeg, at når først man har tilbragt lidt kvalitetstis med familien, lavet mad, badet ungerne og puttet dem i seng – så er der ikke meget andet man har lyst til, end at kaste sig ned i sofaen (med en god chance for at fald ei søvn 10 minutter efter). Hvilket bringer mig ned til min eneste ugentlige fridag, hvor jeg kan alliere mig med min MacBook og få skrevet nogen af de mange blog-indlægs-tanker ned.
Siden jeg satte ”The ”Kick-Ass” Trip (2018)” på menuen i venstre side her på bloggen, har flere spurgt hvad et egentligt er. God spørgsmål! Hvorfor har jeg overhovedet sat en tom kategori i menuen til at starte med??? (Fordi jeg er virkelig begejstret omkrin det!!!).
”Kick-Ass”-turen er en rejse jeg virkelig gerne vil realisere med min familie. En amerikansk road-trip i Californien. Måske lidt som ”alle de andre”, men for mig er det en kæmpe ting! Mine børn er lige nu 5 og 12 år gamle, og vi har aldrig (som i: ALDRIG) været på en rigtig ferie sammen. Vi har besøgt vores familier i hhv. Danmark og Spanien, men en rigtig ferie med hotel og udflugter og alt det der, er virkelig noget helt ukendt for os (inden jeg fik børn, arbejdede jeg som rejseleder på en kæmpe turist-destination, så jeg har sikkert fået mere end rigeligt af den slags).
Siden jeg fik overtalt min bedre halvdel til at syntes om ideen (jeg behøvede bare at overbevise ham om, at der vil være rigeligt med tid til at surfe), har jeg haft en Californien-guidebog med i tasken. Hele tiden. Til de små øjeblikke, hvor der ikke er noget at lave (i lægens venteværelse, i frokostpausen eller mens maden koger på komfuret). ”Planlægning” er mit mellemnavn og der er så meget at se og gøre! Min notesbog er allerede fuld af kruseduller og billeder af dette skønne, mytiske sted kaldet Californien.
Josh, en virkelig sød blogger i Californien – blogger på California Through My Lens, har været så venlig at give mig tilladelse til at bruge nogen af hans billeder fra bloggen. Fantastiske naturparker, hundrede vis af strande og den ægte, amerikanske ånd! Hvem kan modstå det???
DejligDansk 